EASY FIT

ER DU IKKE SIKKER PÅ HVORDAN DU INDSTILLER DIN AFFJEDRING?
UDFYLD BLANKETTEN, NÅR DU AFLEVERER CYKLEN OG LAD DINE NUVÆRENDE  INDSTILLINGER VÆRE UÆNDRET 
UD FRA SVAR (SAMT VIDEN OM TIDLIGERE  INDSTILLING) LAVER VI EN NY INDSTILLING, DER PASSER PRÆCIS TIL DIN KØRESTIL OG BEHOV. 

Easy fit - personlig indstilling af gaffel og dæmper

 

Det er min erfaring, at mange ikke har sat sig helt ind i opsætning af deres forgaffel og bagdæmpere samt betydning heraf. Og det er da også fuldt forståeligt, der er mange knapper og hvad er det nu lige helt præcist, de gør? Derfor tilbyder Dansk Mountainbikeskole at lave en vejledende opsætning af din affjedring. Vi kigger både på forgaffel og bagdæmper, og sørger for at de passer sammen med rebound, compression mm.

For at kunne give dig den bedste indstilling, får du en blanket, som du bedes udfylde, når du afleverer cykel/affjedring til service. Den viden bruger vi efterfølgende til den vejledende indstilling. Det skal nævnes, at den ”korrekte” indstilling består af personlige præferencer, som vi aldrig helt kan lave i værkstedet. En helt "korrekt"indstilling kræver, at vi er ude at køre sammen (se evt. undervisningstilbud).

En ting er dog sikkert - vi kan lave en langt bedre indstilling, sammenlignet med den tilfældige du fik, da du købte cyklen. Ofte er det kun selve lufttrykket, som bliver tilset, når du køber cyklen. Rebound, compression, high- og low speed compression og hvor progressiv affjedringen skal være, er ofte ikke indstillet.

Derfor vil vi rigtig gerne gøre det for dig. Easy fit er inkluderet i alle servicetilbud, hvis du ønsker det. 

Når du afleverer din cykel (affjedringen) til et af servicetilbuddene, får du en blanket, hvor du skal svare på nogle forskellige spørgsmål angående din kørestil. På baggrund af dine svar kan vi finindstille din affjedring, så den passer til din kørestil. 

For at lave den bedste opsætning til dig, er det vigtigt, at du afleverer cyklen (affjedringen) med dens nuværende indstilling. Vi bruger nemlig din nuværende indstilling samt svarene på blanketten, som baggrund for at lave den nye og forbedrede indstilling.

  

Herunder kan du se de spørgsmål, som vi indstiller efter. Du skal ikke udfylde noget her, blanketten får du når du afleverer cyklen/delene.    

Hvor aggressivt/vildt kører du på din MTB? 

Bunder du ofte ud i din affjedring?

Kører du ofte hop?​​​​​​​

Hvis ja, føler du cyklen skubber dig ud af balance? ​

Står du meget op i pedalerne, når du cykler?

Sådan kan jeg lide min affjedring 

 

Din vægt 

 

  

Follow

Kontakt

telefon 30708199

Adresse

Ungarnsgade 66, 2300 København S, Denmark

©2018 by Jes Dabelsteen.